De fleste mennesker støder på udfordringer i løbet af livet. Nogle udfordringer løser sig selv, men der kan være situationer, hvor det kan være gavnligt at tale med en professionel. I samtale med en psykoterapeut er det muligt for dig at få større klarhed over dine udfordringer. Du kan opnå ny indsigt og finde nye handlemuligheder, så livet igen opleves som meningsfuldt.
Måske ønsker du:
- mere glæde og overskud
- mere tro på dig selv
- mere mod til at sige til og fra
- flere handlemuligheder
- større bevidsthed om egne grænser
- klarhed over egne handlingsmønstre
- ændre på gamle vaner og fastlåste adfærdsmønstre
- at udvikle dig selv
Måske kæmper du med:
- tristhed og udbrændthed
- at følelserne løber af med dig
- at du føler dig fastlåst og handlingslammet
- håbløshed
- lavt selvværd
- negative tanker
- at føle dig tilstrækkelig i samvær med andre
- uoverskuelige udfordringer
- krise, sorg eller tab
- utilfredshed med livet, som det former sig lige nu
Individuel terapi foregår på den måde, at vi ved første møde af ca en times varighed afklarer, hvad det er vigtigt for dig at tale om, og vi finder ud af, om kemien mellem os passer. Det er vigtigt for terapien, at du føler dig tryg sammen med mig. Sammen vil vi også tale om terapiens omfang for at du kan komme godt videre. Et forløb på 6 til 8 gange viser sig ofte at være gavnligt.